Menu

2018-satser for folkepension:

Det kan du få pr. måned


Opdateret 30. november 2017
Brug Faglige Seniorers elektroniske beregnere til at se 2018-satserne for din pension og dine tillæg. Her kan du nemt tjekke, hvad du skal have udbetalt.

Af Eva Hollbaum, foto: Colourbox
Vi har på Faglige Seniorers Seniorhåndbogen.dk tastet de nye satser for folkepensionens grundbeløb, de personlige tillæg samt ældrechecken ind i vores elektroniske beregner. Klik nederst til venstre på siden på det emne, du gerne vil have en beregning af. 

Vil du bare have et overblik over 2018-satserne, kan du fortsætte med at læse herunder.  

Det kan du få pr. måned
Hvis du er enlig:
Grundbeløb pr. måned før skat: 6.237 kr.
Pensionstillæg pr. måned før skat: Højst 6.728 kr.
Folkepension pr. måned i alt før skat: Højst 12.965 kr.
Ældrecheck pr. år før skat: Højst 17.200 kr. (Grænsen for en enligs formue er 86.000 kr. Har man mere, får man ingen ældrecheck.)

Hvis I er gift eller samlevende
Grundbeløb pr. person pr. måned før skat: 6.237 kr.
Pensionstillæg pr. person pr. måned før skat: 3.333 kr.
Folkepension pr. person i alt pr. måned før skat: Højst 9.570 kr.
Ældrecheck pr. person pr. år før skat: Højst 17.200 kr. (Grænsen for formuen pr. par er 86.000 kr. – det samme som for en enlig. Har man mere, får man ingen ældrecheck.)

Du skal selv søge folkepension
Din pension kommer ikke ind på din konto automatisk første gang. Vil du være sikker på at få den til tiden, skal du selv søge den tidligst et halvt år og senest en måned, før du når alderen for folkepension.
Søger du pensionen senest d. 10. i den 5. måned, efter du er fyldt 65 år, kan du dog få selve pensionen med tilbagevirkende kraft. Fylder du 65 år i januar, kan du altså stadig få pensionen fra og med 1. februar, hvis du søger senest 10. juni.  Søger du senere, kan du ikke få pensionen med tilbagevirkende kraft. 

Folkepension er central for velfærdssamfundet
Folkepensionen er central for vores velfærdssamfund, fordi stort set enhver fra og med en vis alder har ret til at få grundbeløbet. Ingen skal altså se dig som ”værdig” eller lignende, for at du kan modtage den. Om du kan få tillæg til pensionen, kommer dog an på, hvad du ellers har af indtægt eller opsparing.

Læs mere om reglerne for folkepension og tillæg, søg pensionen eller se svar på typiske spørgsmål om den på borger.dk.

}
}