Lokale seniorklubber

Er du senior og medlem af en række fagforenigner under FH, er du automatisk medlem af Faglige Seniorer og kan derfor deltage i aktiviteterne i de lokale seniorklubber.

I klubberne kan du møde tidligere kollegaer og andre seniorer indenfor dit fag. Nogen steder er klubben tværfaglig, så du kan møde seniorer fra flere forskellige fagforeninger.

Hvad sker der i seniorklubben?

Seniorklubbens medlemmer mødes med jævne mellemrum og laver aktiviteter sammen. Vi holder møder og foredrag om emner, som er vigtige for seniorer. Vi hygger os med kortspil, syning, udflugter og fællesspisning.

Det er meget forskelligt, hvor mange aktiviteter den enkelte seniorklub tilbyder i løbet af et år.

Se aktivitetskalenderen

Kontakt din lokale seniorklub og få mere at vide.

Kan jeg tage en ven med?

Det er meget forskelligt fra klub til klub, om seniorklubben optager medlemmer, der ikke er medlem af fagforeningen, for eksempel din samlever eller en god ven eller veninde.

Kontakt din lokale seniorklub og spørg, om din ven kan blive medlem

I aktivitetskalenderen kan du se, hvem der kan deltage i de forskellige arrangementer, og om du må tage en gæst med.
Se aktivitetskalenderen

Hvad koster det at være medlem af en seniorklub?

Kontingent fastsættes i den enkelte seniorklub, så det, du skal betale for at kunne komme i seniorklubben og deltage i klubbens møder og aktiviteter, er forskellig fra klub til klub.

Kontakt din lokale seniorklub og spørg, hvad kontingentet er i din klub.