Boligydelse til pensionister i ejerbolig

Er du er pensionist og boligejer, kan du søge om at få boligydelsen som lån.

Der skal tinglyses et pantebrev til sikkerhed for lån i boligen, og du skal underskrive en gældserklæring.

Der skal være dækning for lånet inden for den offentlige ejendomsvurdering. Lånet skal tilbagebetales ved flytning eller død.

Beløbet forrentes med en årlig rente, som er 1,56% (2023).

Bor du i ejerbolig opgøres boligudgiften ud fra de udgifter, der er ved din bolig.

Der medregnes normalt 80 procent af renter og afdrag på lån i boligen. Dertil kommer ejendomsskatter, ejendomsværdiskat, vej- og kloakbidrag og standardudgift til vedligeholdelse.

Hvis du får boligydelseslån, kan du ikke få lån til betaling af ejendomsskatter. Du må vælge.

Læs mere om lån til betaling af ejendomsskatter.

Hvor meget kan jeg få i boligydelse?

Ydelsen afhænger blandt andet af, hvor meget du tjener, og om du har formue. Der er også regler for, hvor stor din bolig må være.

Læs her om reglerne for boligydelse, indtægt, formue og boligens størrelse.

Beregn, om du kan få boligydelse

Reglerne for beregning af boligydelse afhængig af mange faktorer. Det kan være svært selv at vurdere, om du er berettiget til boligydelse, eller om din boligydelse er beregnet korrekt.

Du kan lave en vejledende beregning af din boligydelse på www.borger.dk.

Få vores gratis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev med tips til dit seniorliv og få automatisk besked, når der kommer nye regler om boligydelse, folkepension og din økonomi som pensionist og efterlønner.

  • Var denne tekst brugbar?
  • Ja   Nej