Menu

Blodpropper: Gør noget før det er for sent!


Lillian Knudsen er også aktiv i HjernesagenPludselig en aften var følelsen i den ene arm helt væk. Og næste morgen var det benet. Og talens brug.

Lillian Knudsen, landsformand for Faglige Seniorer, tidligere formand for Kvindeligt Arbejderforbund fik en blodprop, men reagerede først på den næste morgen. I dag er Lillian aktiv igen – nu også i Hjernesagens hovedbestyrelse – men det har taget sin tid og kostet blod, sved, tårer og bekymringer.

Blodpropper i hjernen eller hjerneblødninger rammer hvert år tusindvis af danskere. Også nogen, der ellers ingen ting fejler. Især er seniorerne udsatte. Alt for mange reagerer for sent, fordi de ikke ved, hvor alvorligt det er, ikke kender symptomerne, eller ikke vil være ”til besvær”.

Det kan være fatalt, for jo længere, man venter at reagere, venter på at få behandling, jo større er risikoen for, at man bliver lam. Eller dør.

Derfor HUSK symptomerne:

• Akut hængende mundvig
• Akut lammelse i arme eller ben
• Besvær med at tale

Ring 112


Ring 112 – også hvis symptomerne i første omgang går over af sig selv igen. Det kan nemlig være et forvarsel om en af de blødninger eller blodpropper i hjernen, der hver dag rammer 35 mennesker herhjemme.
De, der overlever, må ofte leve videre med handicap som tale- og sprogproblemer, synsforstyrrelser, lammelser, mangel på overblik og besvær med at huske.

Du kan læse mere på www.hjernesagen.dk

}
}