Menu

Hjemmehjælpskommissionens 29 anbefalinger

 Hjemmehjælpskommissionen har fremlagt 29 konkrete anbefalinger, som tilsammen skal bidrage til at sikre en bedre og mere sammenhængende indsats for ældre borgere i eget hjem, der på grund af funktionsnedsættelser har brug for hjælp i dagligdagen. Kommissionen lægger bl.a. vægt på, at ældre borgere via systematiske og tværfaglige rehabiliterende forløb hjælpes til at kunne klare sig selv længst muligt i eget hjem, og at svage ældre, som ikke kan blive helt eller delvist selvhjulpne, tilbydes en sammenhængende og koordineret indsats i høj kvalitet.

De konkrete anbefalinger er:

ANBEFALING 1
At fremtidens hjemmehjælp tager afsæt i det igangværende paradigmeskifte i kommunerne, hvor: • Borgere, der har et potentiale for at forbedre deres funktionsevne, hjælpes til så vidt muligt selv at klare dagligdagen og dermed forblive uafhængige af hjælp længst muligt • Borgere, der har omfattende og komplekse plejebehov, modtager en mere kompenserende hjælp, der er koordineret med sygeplejefaglige indsatser.

ANBEFALING 2
At kommunerne i den forebyggende indsats øger opmærksomheden på gruppen af socialt udsatte ældre, og at dette arbejde understøttes gennem tilvejebringelse af ny viden om effektive indsatser på området.

ANBEFALING 3
At forebyggende hjemmebesøg tilrettelægges mere målrettet og fleksibelt, herunder: • at aldersgrænsen for obligatoriske tilbud om forebyggende hjemmebesøg forhøjes fra 75 til 80 år • at ældre under 80 år i særlige risikogrupper skal have tilbud om forebyggende hjemmebesøg • at der i øget omfang anvendes screeningsværktøjer til vurdering af borgerens behov for forebyggende indsatser • at der åbnes op for gruppebaserede tilbud frem for udelukkende individuelle besøg i borgerens eget hjem. 

ANBEFALING 4
At kommunerne styrker forebyggelsesindsatsen i hjemmeplejen, herunder: • implementerer eksisterende effektive værktøjer til tidlig opsporing hos ældre borgere • sikrer kompetenceudvikling af medarbejderne inden for forebyggelse.

ANBEFALING 5
At kommuner og relevante statslige myndigheder sikrer, at der sker en systematisk dokumentation og tilvejebringes mere evidensbaseret viden om effekter af rehabilitering.

ANBEFALING 6
At kommunerne arbejder systematisk med rehabiliteringsforløb på hjemmehjælpsområdet ud fra en bred og fælles forståelsesramme, hvor både den fysiske, psykiske og sociale dimension indgår. Indsatsen bør baseres på følgende grundprincipper: • Borgerens aktive deltagelse i forløbet • Individuel og fleksibel tilrettelæggelse med afsæt i borgerens behov og ressourcer • Helhedsorienteret tilgang i forhold til borgerens samlede livssituation • Målorientering og tidsperspektiv • Tværfagligt og tværsektorielt • Koordinering • Planlægning • Vidensbasering og kvalitet.

ANBEFALING 7
At målgruppen for rehabilitering på hjemmehjælpsområdet defineres bredt, således at målgruppen både omfatter borgere, som kan profitere af et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb, samt borgere med meget komplekse behov, der kan have gavn af længerevarende hjælp med et rehabiliterende sigte.

ANBEFALING 8
At kommunerne løbende har fokus på, at motivationen af og dialogen med den enkelte borger og dennes pårørende er et vigtigt omdrejningspunkt i et rehabiliteringsforløb. Hvis borgeren er vedvarende demotiveret og ikke magter opgaven, indgår det i en faglig vurdering, om borgeren skal tilbydes anden hjælp.

ANBEFALING 9
At der tilvejebringes et lovgrundlag, som understøtter kommunerne i at arbejde med rehabiliteringsforløb ud fra en fælles og bred forståelsesramme.

ANBEFALING 10
At servicelovens sondring mellem midlertidig og varig hjælp på hjemmehjælpsområdet ophæves.

ANBEFALING 11
At kompenserende hjælp målrettes svage ældre, som efter en faglig vurdering enten ikke har potentiale til at indgå i et rehabiliteringsforløb, eller som efter endt rehabiliteringsforløb fortsat har brug for hjælp.

ANBEFALING 12
At kommunerne i tilrettelæggelsen af indsatsen over for svage borgere med omfattende og komplekse behov arbejder ud fra følgende 3 kvalitetsparametre: • at skabe sammenhængende og koordinerede borgerforløb • at tage afsæt i borgernes egne mål og ressourcer og sikre løbende opfølgning • at sikre fagligt kompetente medarbejdere, som kan løfte de mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver.

ANBEFALING 13
At kommunerne sikrer hyppig og relevant opfølgning og dialog mellem myndighed og leverandør i borgerforløbet.

ANBEFALING 14
At kommunerne begrænser den detaljerede styring af tid og enkeltydelser med henblik på at sikre større fleksibilitet og mere plads til faglighed i mødet mellem borger og medarbejder.

ANBEFALING 15
At kommunernes organisation og ledelse effektivt og tydeligt understøtter en rehabiliterende indsats med tværfaglige og sammenhængende borgerforløb.

ANBEFALING 16
At kommunerne udvikler og arbejder med afregningsmodeller, der giver både private og offentlige leverandører et økonomisk incitament til at arbejde målrettet med en rehabiliterende indsats og forfølge øget kvalitet, målopfyldelse og effekt for borgerne.

ANBEFALING 17
At kommunerne arbejder med en tværfaglig visitation på ældreområdet, hvor behovet for hjemmehjælp sammenholdes med behovet for fx hjælpemidler, træning og hjemmesygepleje.

ANBEFALING 18
At kommunerne organiserer sig med henblik på at sikre tæt samarbejde og faglig sparring mellem udførende medarbejdere i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen.

ANBEFALING 19
At kommunerne udarbejder en samlet handleplan for indsatsen til ældre borgere, der har komplekse behov og modtager flere forskellige kommunale ydelser, fx både hjemmepleje, hjemmesygepleje og træning.

ANBEFALING 20
At det fremadrettet sikres, at medarbejderne hos både kommunale og private leverandøre har de nødvendige faglige kompetencer og relevante uddannelser til at udføre de nye opgaver på hjemmehjælpsområdet.

ANBEFALING 21
At kommunerne sikrer høj faglig kvalitet i dokumentationen af det enkelte borgerforløb, herunder at der arbejdes systematisk med beskrivelse af og opfølgning på mål, indsatser og effekter.

ANBEFALING 22
At kommunerne anvender it-løsninger, som giver mulighed for udveksling af oplysninger dels internt i kommunerne på tværs af funktioner og faggrupper, dels eksternt i forhold til sygehuse og praktiserende læger.

ANBEFALING 23
At der udarbejdes nationale kvalitetsindikatorer på hjemmehjælpsområdet, som kan: • fungere som et monitoreringssystem for kvaliteten i indsatsen • sætte borgerne i stand til at foretage sammenligninger af kvalitet på tværs af kommuner og leverandører.

ANBEFALING 24
At de relevante myndigheder kontinuerligt har fokus på at udnytte de perspektiver og potentialer, som er forbundet med brug af velfærdsteknologi og digitale løsninger på hjemmehjælpsområdet.

ANBEFALING 25
At brugerne sættes i centrum for arbejdet med velfærdsteknologi på hjemmehjælpsområdet, herunder • at den brugeroplevede kvalitet får en central plads i såvel udvikling som implementering af teknologien • at borgere, der er utrygge ved teknologien, mødes med forståelse og særlig opmærksomhed • hvis en borger ikke kan gøres tryg ved eller ikke magter at bruge teknologien, eller hvis teknologien ikke på fornuftig vis løser borgerens behov for hjælp, skal kommunen finde andre løsninger.

ANBEFALING 26
At medarbejderne er fagligt klædt på til at håndtere teknologierne og til at introducere dem over for borgerne.

ANBEFALING 27
At der sker en systematisk opsamling af viden om kommunale erfaringer med udvikling og implementering af velfærdsteknologier og digitale løsninger på hjemmehjælpsområdet.

ANBEFALING 28
At der både nationalt og kommunalt fortsat arbejdes for at skabe gode rammer for den frivillige sociale indsats på ældreområdet.

ANBEFALING 29
At kommunerne løbende har fokus på at inddrage foreninger, organisationer og øvrige frivillige i indsatsen over for ældre borgere i eget hjem.

 

}
}