Menu

Seniorhånbdbogen

Begravelse og arv


Enhver, der har oplevet et dødsfald blandt sine nærmeste, ved hvilken kaotisk situation, det kan give.

Sorgen og de mange følelser, der er forbundet med et dødsfald, kan man ikke tage fra Min sidste viljede pårørende. Men der er en lang række praktiske elementer, som du kan forberede i tide, og som gør tiden efter dødsfaldet og begravelsen lettere for de efterladte.

”Min sidste vilje”

“Min sidste vilje” er et dokument, hvor den enkelte selv giver en række oplysninger, der er nødvendige i forbindelse med et dødsfald og begravelse. Her kan man også selv vælge forløbet af ens begravelse, f.eks. hvor og hvordan højtideligheden skal foregå, og om selve begravelsen skal være en jordbegravelse eller ligbrænding (bisættelse).

Du kan f.eks. hente dokumentet hos Begravelse Danmark

Hen dokumentet Min Sidste Vilje hér . . .

Økonomiske forhold omkring dødsfald og begravelse

Som udgangspunkt er det boet eller de pårørende, der betaler ved en begravelse.

Der er forskellige muligheder for at få tilskud til en begravelse. Offentlige tilskud afhænger af afdødes formue, men forsikringer, fagforeninger, pensionsselskaber og lignende udbetaler ofte også beløb ved dødsfald. Om der kan opnås tilskud, skal man selv undersøge ved det enkelte dødsfald.

Det er desuden altid en god ide at spørge om prisen på de forskellige ydelser hos en eller flere bedemænd.

Efterlevelsespension

Udbetalingen af folkepension stoppes med virkning fra dagen efter, pensionisten er død. Hvis der er efterlevende ægtefælle eller samlever, som også modtager socialpension, får vedkommende udbetalt efterlevelsespension i tre måneder efter dødsfaldet. Efterlevelsespensionen udgør parrets samlede pensioner.

Testamenter – hvad bør jeg vide?

Alle mennesker, uanset alder og livssituation, bør overveje at oprette testamente. De eneste, der ikke umiddelbart har grund til det, er de, der skylder mere væk, end de ejer, og som ikke regner med, at dette nogensinde kommer til at ændre sig.

Begravelse og arvHvorfor du skal lave et testamente?

Ved at oprette testamente kan du selv bestemme, hvad der skal ske med dine ejendele, når du dør.

Arvelovgivningen skelner i den forbindelse mellem såkaldte tvangsarvinger (ægtefælle, børn, børnebørn osv.) og øvrige arvinger.

Mange familier er i dag sammenbragte familier, og specielt disse kan have et ønske om en anden fordeling af arv end den fordeling, der sker efter arvelovens regler.

Ved at oprette et testamente kan man således testamentere en del af arven til f.eks. en ugift samlevende, dennes barn/børn eller en anden person, der ellers som udgangspunkt ikke ville arve.

Hvad kan jeg testamentere?

Som udgangspunkt tilfalder en fjerdedel af arven altid tvangsarvingerne. Er man gift, arver ens ægtefælle halvdelen af tvangsarven, mens den anden halvdel af tvangsarven fordeles ligeligt blandt ens livsarvinger (børn, børnebørn osv.).

Er man derimod ikke gift, fordeles tvangsarven ligeligt blandt ens livsarvinger.

Man kan således alene råde over de resterende tre fjerdedele (¾) af arven, der ikke automatisk tilfalder tvangsarvinger.

Har man ingen tvangsarvinger, kan man frit disponere over alle sine værdier og ejendele.

Hvordan opretter jeg et testamente

Der gælder visse formkrav ved oprettelse af et testamente:

  • Man skal være fyldt 18 år
  • Man skal være i stand til at handle fornuftsmæssigt
  • Testamentet skal oprettes skriftligt og
  • Det skal underskrives eller vedkendes (dvs. accepteres) under overværelse af to vidner, (hvis der er tale om et såkaldt vidnetestamente), eller en notar i byretten (hvis der er tale om et såkaldt notartestamente).

Vidnerne/notaren skal efterfølgende underskrive testamentet for at gøre det.

Hvis formkravene til et testamente ikke er opfyldt, kan den person, som ellers ville have været arveberettiget, anfægte testamentets gyldighed. Herefter vil testamentet blive erklæret ugyldigt. Det er derfor vigtigt, at man sikrer sig, at testamentet er gyldigt.

Det mest ”sikre” testamente er notartestamentet, da dette sædvanligvis underskrives eller vedkendes på dommerkontoret af en notar, som påtegner dokumentet med en erklæring om, at ovenstående krav er opfyldt. Notaren hjælper normalt ikke med formuleringen af et testamente. I den sammenhæng bør man henvende sig til en advokat. Det er muligt at søge om økonomisk støtte i forbindelse med oprettelse af testamente.

Efter indlevering af testamentet på dommerkontoret, opbevarer retten en kopi af testamentet og sørger for, at oprettelsen indberettes til Centralregistret for Testamenter. Dette sikrer, at skifteretten får besked efter dødsfaldet.

Gode råd og vejledning i forbindelse med oprettelse af testamente kan findes på domstolenes hjemmeside via linket www.domstol.dk - testamente 

Læs mere på domstol.dk

Hvis du er i tvivl om formulering eller gyldighed af dit testamente, kan det anbefales, at du søger rådgivning hos en advokat med erfaring indenfor arveret.

 

}