Arbejdsmarkedspension
Arbejdsmarkedspension er en del af overenskomsten for næsten alle lønmodtagere. Formålet med arbejdsmarkedspension er at sikre dig og alle andre lønmodtager mulighed for en god alderdom, hvor du ikke skal vende og dreje hver en krone.
Et pensionsbidrag på 12 procent er meget almindeligt. Det er normalt aftalt, at arbejdsgiveren betaler to tredjedele af bidraget, og du selv betaler en tredjedel af bidraget.
Hvad dækker en arbejdsmarkedspension?
Eksempel på indbetaling til arbejdsmarkedspension
I din overenskomst er aftalt en arbejdsmarkedspension på 12%.
Du tjener 30.000 kroner om måneden.
Hver måned blive der overført 3.600 kroner til din arbejdsmarkedspension.
Din arbejdsgiver betaler 2/3. Du betaler 1/3.
Din arbejdsmarkedspension giver dig en pension oven i folkepensionen og ATP.
Størrelsen af din pension afhænger af, hvor meget og hvor længe der er indbetalt til pensionsordningen.
Arbejdsmarkedspensionen udbetales oftest som en livslang månedlig ydelse, fra du bliver pensioneret, og til du dør. Pensionen kan også suppleres med en ratepension, der udbetales over 10 til 30 år, samt en aldersopsparing.
Hvis du skifter arbejde og overenskomst med tilhørende pensionsaftale, kan det normalt bedst betale sig at overføre pensionsopsparingen til den nye pensionskasse, så din pensionsopsparing er samlet ét sted, og du kun skal betale administrationsomkostninger ét sted. Det er normalt gratis.
Når du går på pension, har udbetalinger fra din arbejdsmarkedspension ingen indflydelse på folkepensionens grundbeløb, men den kan have indflydelse på dit pensionstillæg.
Bliver min arbejdsmarkedspension modregnet i min folkepension?
Udbetaling af arbejdsmarkedspension kan sammen med øvrige indtægter modregnes, hvis du kommer over bundfradraget for enlige på 93.400 kroner om året (2024) og for gifte og samlevende, når den samlede indtægt overstiger 187.100 kroner om året (2024).
Kan jeg få udbetalt arbejdsmarkedspension, mens jeg arbejder?
Hvis du ønsker at trappe din arbejdstid ned frem mod folkepensionsalderen, kan det ske, fra du når din pensionsudbetalingsalder. Det afhænger af, hvornår du er født.
Pensionsudbetalingsalder
Din aldersopsparing kan udbetales fra den dag, du når din pensionsudbetalingsalder og 20 år frem.
Fra 1. januar 2018 er pensionsudbetalingsalderen 3 år før din folkepensionsalder.
Pensionsudbetalingsalderen afhænger af, hvilke regler der var gældende, da du i sin tid oprettede din aldersopsparing.
- Pensionsordninger oprettet før 1. maj 2007 kan udbetales, når du fylder 60 år. Uanset hvornår du er født.
- Pensionsordninger oprettet i perioden 1. maj 2007 til 31. december 2017 kan udbetales fem år før din folkepensionsalder.
- Pensionsordninger oprettet efter 1. januar 2018 kan udbetales tre år før din folkepensionsalder.
SÆRLIGE REGLER, HVIS DU ER FØDT FØR 30. JUNI 1960
For nogle årgange er pensionsudbetalingsalderen dog ikke fastsat som 3 år før folkepensionsalderen, men fastsat i pensionsbeskatningsloven.
Født til og med den 31. december 1958 = 60 år
Født i perioden fra den 1. januar 1959 til den 30. juni 1959 = 60 ½
Født i perioden fra den 1. juli 1959 til den 31. december 1959 = 61 år
Født i perioden fra den 1. januar 1960 til den 30. juni 1960 = 61½ år
Kritisk sygdom
De fleste arbejdsmarkedspensioner har en ordning, så du får udbetalt et engangsbeløb, hvis du får en kritisk sygdom som for eksempel kræft eller blodprop i hjernen. Beløbets størrelse og listen med sygdomme er forskellige i de enkelte pensionsselskaber.
Bliver du så syg, at du ikke kan komme i arbejde igen eller får tilkendt fleksjob, vil du som regel have en forsikring ved erhvervsevnetab. Kravet til omfanget af erhvervsevnetabet samt størrelsen på udbetalingen afhænger af, hvilken forsikringsdækning du har. Spørg dit pensionsselskab.
På www.pensionsinfo.dk kan du se, hvilket pensionsselskab du har.
Hvad sker der med min pension, hvis jeg dør, inden jeg når pensionsalderen?
Hvis du dør, inden du når pensionsalderen, har de fleste pensionsordninger en aftale om udbetaling af et engangsbeløb til nærmeste pårørende og en løbende pension til din ægtefælle og børn, dog højst til børnene er 24 år.
Er du ikke gift, skal du huske at tage stilling til, om din samlever skal tilføjes som begunstiget. Det kan du gøre på pensionskassens hjemmeside.
Få rådgivning om arbejdsmarkedspension
På pensionskassernes hjemmesider kan du selv tjekke, hvor meget du har sparet op, dine forsikringer, hvem der arver dig og hvor meget du får ved kritisk sygdom.
Du kan også ringe og få rådgivning.
Industriens Pension
www.industrienspension.dk
Telefonrådgivning 70 33 70 70
Lærernes Pension
www.lppension.dk
Telefonrådgivning 70 21 61 31
PensionDanmark
www.pension.dk
Telefonrådgivning 70 12 13 30
PFA
www.pfa.dk
Telefonrådgivning 70 12 50 00
PKA
www.pka.dk
Telefonrådgivning 39 45 45 40
Pædagogernes Pension
www.pbu.dk
Telefonrådgivning 70 11 20 11
Sampension
www.sampension.dk
Telefonrådgivning 77 55 62 50
På www.pensionsinfo.dk kan du se, hvilken pensionskasse du har.
Firmapensionsordninger
De overenskomstaftalte pensionsordninger er de mest almindelige.
Men der findes også firmapensioner, hvor pensionen er aftalt mellem arbejdsgiver og et privat pensionsselskab.
Firmapensionsordninger omfatter medarbejderne på en bestemt virksomhed. Ordningen bygger på en aftale mellem arbejdsgiveren og de ansatte om, hvordan pensionsordningen skal sammensættes, og hvad den skal dække. Det vil stå i din ansættelseskontrakt, hvis du er omfattet af en firmapensionsordning.
Få vores gratis nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev med tips til dit seniorliv og få automatisk besked, når der kommer nye regler om pension, modregning af arbejdsmarkedspension, pensionsopsparing og din økonomi som pensionist.
